Mød den smukke up-and-coming-it-girl og skuespillerinde Simone Lykke

Så nåede vi til 5. side i MAEMs venindebog, og er stolte over at kunne introducere skuespillerinden Simone Lykke. Simone Lykke er snart aktuel på BBC med sin til dato største rolle, og har allerede opnået gode anmeldelser fra sin rolle i den danske film Hundeliv. Vi elsker Simone Lykke for hendes vindende personlighed, flotte smil og store talent, og kender I hende ikke allerede, er vi sikre på – at det kommer I til.

 

Simone lykke i morgan kjolen på bloggen 

 

// 1. Morgan yellow dress //

 

MAEM: Hvad motiverede dig til at starte som skuespiller og har du nogle gode råd til dem der drømmer om at kaste sig ud i skuespiller faget

 

SL: Det hele startede faktisk med, at "Frøken Smillas Fornemmelse for Sne" blev optaget, hvor jeg voksede op, da jeg var 10 år gammel. Jeg blev fuldstændig blæst væk af, at have en dagligdag midt i et filmset, og det var i grunden nok mit point of no return. Jeg syntes, det var magisk og fascinerede, men hvilket barn ville ikke blive fortryllet af film-sne midt om sommeren. Jeg spillede derudover med i musicals som barn, og underholdte Christianshavns børn med min selvopfundne klovne-karakter ’Sigurd’, da jeg var ikke ret gammel. Jeg startede senere på gymnasiet og glemte alt om den drøm, men da jeg blev student og skulle forholde mig til min fremtid, var der ingen tvivl. Jeg skulle være skuespiller. Jeg synes, livet er for kort til ikke at gå efter sin drøm - uanset hvad det er - men jeg er meget bevidst om det privilegium, det også er. Ikke alle har baglandet til at kaste sig ud i så uvis en fremtid, som skuespillerfaget også er. Man skal være klar på en fremtid, der er op og ned, og hvor man sjældent kan se en sikkerhed ret langt frem. Det er dog også en del af kicket - uforudsigeligheden.  

 

Simone Lykke i gamil kjolen på bloggen

 // 2. Gamil Long red silk dress //

 

MAEM: Hvad holder du selv mest af ved at skuespiller faget

 

SL: Jeg elsker, at se verden gennem andres øjne. Det er jo det, vi som skuespillere får lov til. Både at opleve os selv i en masse forskellige situationer, som vi ellers ikke ville sættes i, men også leve andres liv for en stund. Synes det styrker empatien at kunne sætte sig i andres sted uden af dømme, hvilket er essensen af vores job. Udover de dybere psykologiske lag, der er, så er jeg i essensen også bare helt vild med at lege og bruge min fantasi. Der er en følelse af frihed i at give slip i sig selv, hvilket er et must i vores fag, som jeg ikke ville være foruden.

 

Simone Lykke i Else kjolen På blog  // 3. ELSE dress //

 

MAEM: Hvad drømmer du om i fremtiden

 

SL: Jeg har netop afsluttet min første internationale spillefilm, som virkelig har givet mig blod på tanden til at arbejde i udlandet. Udover det så drømmer jeg helt enkelt bare om at være glad - uanset hvad jeg laver. Det kan lyde banalt, men selvom drømme kan være en drivkraft, så kan se også være en konstant skuffelse, som man skal passe på. Det skal aldrig være på bekostning af ens lykke, at man hænger fast i en drøm. Men jeg drømmer da om at lege med de store drenge og piger i branchen - både i ind- og udland. Og så er jeg begyndt at savne teater, som jeg efterhånden ikke har spillet i nogle år, så drømmer også om en god flirt med de skrå brædder igen på et tidspunkt. 

 

MAEM: Når du skal tage en stor beslutning, hvem er så den første du ringer til og hvorfor.

 

SL: Min mor, fordi hun som den eneste kender mig 100%. Hun har en fantastisk evne til, at holde mine fødder solidt fast på jorden, og inspirerer mig samtidigt til at turde drømme større og større. Vi er ikke altid enige, men hun trigger altid det i mig, der gør, at jeg ved, hvad jeg skal i en given situation, hvor jeg måske før var usikker på a eller b.  

 

 

MAEM: Vi elsker din stil, Med dine egne ord, hvordan vil du selv beskrive den og hvor får du inspiration til din stil fra

 

SL: Min stil er meget i øst og vest, synes jeg. Jeg klæder mig meget efter mit humør faktisk. Jeg er svært glad for sorte og hvide basic t-shirts med smykker til, men elsker også kjoler og det feminine look. Mit klædeskab er et stort virvar af forskellige stilarter, og trives nok egentlig ikke i, at jeg er nem at putte i en kasse hvad angår min stil, hvilket min stil nok altid har afspejlet haha. Stil er så personligt, så får egentlig ikke inspiration fra noget specifikt sted eller følger nogle bestemte trends. Jeg køber og bærer det, som jeg føler mig komfortabel i og forelsker mig en smule i.

 

MAEM: Hvor kommer din æstetiske sans fra?

 

SL: Haha, godt spørgsmål. Jeg går meget op i æstetik, men det kommer nok mere til udtryk i min indretning. Jeg er utrolig glad for orden og detaljer og fanges af smukke ting. 

 

MAEM: Du har en enormt flot hud, hvad er din hemmelighed og hvilke produkter bruger du og kan du anbefale.

 

SL: Det var da sødt sagt. Jamen, jeg går aldrig i seng med makeup og renser min hud hver morgen og aften. Jeg går derudover med solcreme året rundt, selvom det måske kan virke fjollet, men der er faktor 10 i min dagcreme om vinteren, og om sommeren går jeg altid med faktor 20 eller 30 i ansigtet, da jeg har sart hud og gerne vil passe på den. Jeg er for nyligt begyndt at bruge en jade-rulle om aftenen, så jeg kan få masseret musklerne i ansigtet inden jeg skal sove, da jeg tit er øm i snakke- og grine-musklerne haha. Jeg bruger primært produkter fra det økologiske mærke Melissa, som jeg er rigtig glad for og nu har brugt et par år.  

 

 

MAEM: Hvad har du altid med dig i tasken

 

SL: Min telefon, kort, nøgler, kalender (ja, jeg skriver i hånden), tyggegummi og læbepomade.

 

MAEM: Hvor går du helst ud at spise?

 

SL: Jeg foretrækker faktisk at lave mad selv og spise hjemme. Elsker at hygge om mad i flere timer og nyde det efterfølgende. Synes også det er fantastisk at blive forkælet på en lækker restaurant, men synes der mangler nogle gode restauranter for vegetarer i København.  

  

MAEM: Du bor i København, Hvad og hvor ville du anbefale en udlandsk ven at besøge, hvis de kom til byen?

 

SL: Uden tvivl Christianshavn om sommeren. Jeg er født og opvokset der, og synes bydelen rummer alt. Der er noget helt afslappende og magisk ved kanalerne, menneskerne og stemningen, som jeg elsker - især at der er plads til alle samfundslag og en stor del af bygningerne er fredede giver bydelen en helt særlig autencitet. 

 

MAEM: Hvad er det ved MAEM du godt kan lide?

 

SL: Jeg er helt pjattet med det feminine, friske og frie look. Kunne leve i kjolerne året rundt og bliver bare i godt humør af materialet og farverne.

 

MAEM: Hvis du skulle vælge 4 kjoler fra MAEMS kollektion hvilke fire ville du så anbefale og hvorfor.

 

SL: De her kjoler oser bare af kvindelighed, sommer og går perfekt til både stilletter, sneakers og sandaler. Er fuldstændig forelsket i hver og en af dem, og synes virkelig at de symboliserer selvtillid, humor og friskhed, som vi alle trænger til ovenpå den her vinter, der nærmest har varet i to år haha.

 

Simone lykkes valg af kjoler på bloggen

 

 

 // 4.MORGAN Long dress // 5. MATILDE dress

// 6. GAMIL Long dress // 7. ELSE maxi dress 

 

Tusind tak fordi du læste med…

 

Vi ønsker jer en fantastisk dag

 

/ Maj MAEM Boutique og Simone Lykke

 

 

 



Older Post Newer Post


Leave a comment