Mød den kløgtige og kreative blogger Maria Jønsson en af MAEMS veninder!


På Sjette side i venindebogen, har vi spurgt lidt ind til søde Maria Jønsson, som er en pige med ben i næsen og så er hun lidt af et geni når det kommer til at style farver og prints, har knivskarpe holdninger til kvinder der redigere billeder af deres kroppe før de kommer ud på de sociale medier og så har hun lidt som os, ofte spændende gæstebloggere på sin blog, hvor hun deler stort og småt... uhh og så er hun super sjov…  Nåh ja, og så følger vi selvfølgelig hendes blog religiøst! 

 

MAEM: Vi elsker din stil, Med dine egne ord, hvordan vil du selv beskrive den.

MJ: Min stil er farverig, komfortable og eksperimenterende. Min dag er bedre, hvis jeg er iført alle regnbuens farver!

maria jønsson guest blogging

// MALENE Black Polkadot Wrap Dress //

MAEM: Hvad motiverede dig til at starte bloggen

MJ: Det er faktisk en lidt sjov historie. Tilbage i 2012 introducerede min tante mig til blogger-universet og foreslog mig at oprette en blog. I starten var jeg meget skeptisk, men som tiden gik blev jeg mere og mere forelsket i dette univers. Jeg har altid elsket at formidle mig på skrift, være kreativ og så har mode altid haft en stor plads i mit hjerte. Gennem bloggen kunne jeg kombinere disse tre egenskaber og skabe mit eget personlige frirum – what a perfect match! Det er en fornøjelse at blogge og jeg elsker det hver eneste dag!

bloggers having fun

MAEM: Hvad er det med dig og farver og hvor får du inspiration til din stil fra

MJ: Jeg er tosset med farver – jo flere, desto bedre! Jeg husker tydeligt, at jeg som lille mixede og matchede forskellige prints og farver sammen. Det må være grunden til, at jeg i dag er ellevild med farver. Jeg finder inspiration mange steder. Det er især gennem Instagram, modeblade, andre blogs, på gaden, i skolen – ja stortset overalt! En del af min inspiration kommer nok også fra, at jeg arbejder i H&M og derfor konstant har adgang til de nye trends og tendenser.

MAEM: Hvad holder du selv mest af ved at skabe Thefashiondove

MJ: Jeg elsker at dele mine dybeste tanker, idéer og inspiration med mine dejlige læsere på Thefashiondove. Der findes virkelig ikke noget bedre end, når jeg får positiv feedback fra mine læsere. Det er simpelthen SÅ fantastisk, at jeg kan være med til at inspirere, motivere og give noget videre til andre mennesker. Det er en overvældende følelse.

MAEM: Hvor kommer din æstetiske sans fra?

MJ: Hmm, det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Mit endelig svar må være, at jeg egentlig ikke ved det. Så vidt jeg husker, så har jeg altid været fascineret af smukke ting. Hvad end det er naturen, litteratur, mennesker, farverigt tøj, æstetisk indretning, romantiske gader eller facader på huse. Jeg har altid været fascineret af de små ting i livet, som en solnedgang eller en gåtur langs stranden. Jeg er virkelig god til at sætte pris på de ting, jeg omgås med eller af. Det er en vigtig egenskab at have, synes jeg.

MAEM: Du har en enormt flot hud, hvad er din hemmelighed og hvilke produkter bruger du og kan du anbefale.

MJ: Årh, tusind tak! Min hemmelighed må være, at jeg benytter kokosolie hver dag, når jeg skal rense og fjerne make-up. Olien giver min hud en masse fugt, nærring og så tror jeg, at det vigtigt at benytte så mange naturlige produkter som overhovedet muligt. Jeg drikker desuden en masse vand, så gør dig selv den tjeneste, at drikke en masse vand i løbet af dagen – din hud vil takke dig!

bloggers suggestion on scin care

MAEM: Hvad drømmer du om i fremtiden

MJ: Jeg er en pige med mange drømme, mål og ambitioner. Både store som små. Lige nu drømmer jeg om, at færdiggøre studiet, så jeg forhåbentlig kan få mit drømmejob hos ELLE og flytte til København. Jeg hungrer efter at opleve og udforske endnu mere af den store verden. Jeg er eventyrlysten og derfor længes jeg efter nye kulturer, mennesker, steder og oplevelser. Sidst men ikke mindst, så har jeg en vision om at nå ud til endnu flere mennesker gennem min blog. Jeg håber, at jeg en dag kan blive en stor inspirationskilde og et kæmpe forbillede for mange mennesker.

guest blogger maria jønsson

MAEM: Når du skal tage en stor beslutning, hvem er så den første du ringer til og hvorfor?

MJ: Når jeg skal foretage en stor beslutning, så er min søster Julie, altid den første person jeg kontakter. Da jeg stod med dilemmaet om, hvorvidt jeg skulle fortsætte på studiet eller tage praktikpladsen hos ELLE, så var hun den første jeg spurgte til råds. Hun har altid troet på mig, mine drømme og nogle gange kender hun mig bedre, end jeg kender mig selv.

MAEM: På bloggen har du et superfint opslag hvor du ærligt fortæller om hvordan du en gang har redigeret et billede af din krop før du lagde det op på instagram og fortrød det bagefter, kan du sætte lidt ord på hvad du tror det gør ved kvinders opfattelse af dem selv at der er så mange redigerede billeder derude og hvorfor du ikke syndes det er ok

MJ: Jeg tror generelt, at de sociale medier giver os kvinder det forkerte syn på, hvordan man i virkeligheden ’bør’ se ud. Vi kvinder har en tendens til at sammenligne os selv med andre, hvilket er grunden til at misundelse og jalousi ofte opstår blandt kvinder. Vi kvinder hungrer derfor efter at ændre på vores kroppe, udseende og liv for at hamle op med de ’perfekte’ piger på Instagran. De sociale medier har især givet os kvinder et forvrænget syn på, hvordan vi bør fremstå og se ud på de sociale medier. Hvis vi ikke følger denne digitale ’norm’, så får vi ikke nok likes eller anerkendelse. Jeg kan heldigvis se, at der er mange kvinder herude, som står sammen og prøver at bekæmpe dette forvrængede billede – og hvor er det dog fantastisk! Jeg synes personligt, at det er forkert at ændre på sig selv på billeder, fordi det netop giver andre unge piger et forvrænget syn på hvordan man ’skal’ se ud. Det kan skade mange piger både fysisk og psykisk – og det vil jeg simpelthen ikke være med til! Som influencer, blogger, kvinde, veninde og søster, så har man altså et stort ansvar for at vise sine omgivelser, at det er okay at fremstå som man er. Vi er alle sammen unikke og smukke på hver vores måde, og det skal vi simpelthen huske at vise resten af verden!

MAEM: Hvad har du altid med dig i tasken                                                        

MJ: Jeg har altid min telefon, høretelefoner, min læbepomade, tyggegummi og ikke mindst noget vand..

MAEM: Hvor går du helst ud at spise? 

MJ: Jeg spiser personligt ikke så ofte ude, da jeg ELSKER hjemmelavet mad. Jeg er dog ellevild med italiensk, så det ender oftest med, at jeg spiser på en lækker italiensk restaurant. På det seneste er jeg også blevet tosset med lækre salater. På Nørrebro findes der to lækre restauranter; Maui Poke og California Kitchen som virkelig formår at kreere de lækreste bowls.

 

// Maui Poke // California Kitchen //

MAEM: Hvad er det ved MAEM du godt kan lide?

MJ: Jeg er tosset med alle de farver, prints og styles MAEM eksperimenterer med. Jeg elsker det! En anden ting, jeg er helt vild med er, at man virkelig kan mærke, at MAEM brænder for at skille sig og skabe sit eget personlige image. Jeg er tosset med ALLE kjolerne! Gid jeg kunne få en af hver, hehe!

MAEM: Hvis du skulle vælge 4 kjoler fra MAEMS kollektion hvilke fire ville du så anbefale og hvorfor.

MJ: Uhh, den er svær. Alle kjolerne er simpelthen så unikke og smukke på hver sin måde, men MALENE-kjolen har virkelig formået at finde vejen til mit hjerte. Den vil være perfekt til en lang sommeraften og kan både benyttes i bare ben og med et par fede jeans indenunder.

 

MORGAN-kjolen har også virkelig formået at stjæle mit hjerte. Den er simpelthen SÅ smuk! Den ville være perfekt til denne sæson og desto endnu mere perfekt at medbringe i kufferten til sommer. Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod at være iført denne unikke lange kjole langs stranden i Sydeuropa – man har vel lov at drømme?

 

Jeg er også helt tosset med ALMINA og MATILDE-kjolerne, som begge er et lysende eksempel på et ægte kunstværk.

bloggers suggestion on maem dresses

// 1. Morgan dress // 2. Johanna dress // 3. Matilde dress // 4. Almina dress // 

 

Tusind tak fordi du læste med ! De varmeste sommerhilsner 

/ Maj, MAEM Bloutique og Maria, Thefashiondove



Older Post Newer Post


Leave a comment